

skoletjenesten
KK44 SKOLETJENESTEN
Rådhusgade 2b, 2.tv
8600 Silkeborg
​
KK44 er ...

KK44 Skoletjenesten er en folkekirkelig skoletjeneste. Vores formål er at være en resurse for undervisningen i primært kristendomskundskab/religion for skoler og ungdomsuddannelser i Silkeborg kommune.



KK44s medarbejdere
​
Som lærer kan du ...
• melde din klasse til forskellige - ofte tværfaglige - projekter og forløb, som skoletjenesten har udarbejdet oplæg til. I nogle af projekterne indgår for eksempel en (gratis) teaterforestilling, en film, en udstilling eller lignende.
• Vi kan hjælpe med ideer, sparring, viden og materialer på det religionspædagogiske område. Vi kommer gerne ud på din skole – for eksempel til et møde i fagudvalget, et minikursus eller hvad I nu ellers kunne have behov for.
• Via vores tilknytning til folkekirken kan vi tilbyde ideer og hjælp til samarbejdet mellem din klasse og den lokale kirke. Vi har ideer til hvordan kirken kan bruges som en faglig ressource i undervisningen.
• Du kan komme (gratis) på forskellige kristendomsfagligt relevante kurser. Vores arbejde foregår på folkeskolens præmisser og er målrettet alle elever, uanset kulturel og religiøs baggrund. Vores tilbud har derfor de samme rammer som skolens egne aktiviteter, det vil sige folkeskoleloven, samt fagformål og trinmål for de involverede fag.
KK44 Skoletjenesten er finansieret af Silkeborg Provsti.


​
KK44 Skoletjenesten er en blandt mange folkekirkelige skoletjenester.
På www.folkekirkensskoletjeneste.dk kan du læse mere om ideen bag skoletjenesterne, og der er links til de forskellige skoletjenesters hjemmesider, hvor der er masser af ideer og materialer.
Du er velkommen til at kontakte os med spørgsmål, kommentarer, evaluering af projekter og gode ideer....




